
Johnny White og Amanda Wray er mere kendt I Silkeborg end du tror. Johnny har for en del år siden kreeret den store kamel, som nu skaber glæde og morskab i hovedindgangen på Silkeborg Bibliotek. Johnny og Amanda er kendte for deres morsomme og bevægelige skulpturer. Se nogle af deres sjove og interaktive kunstværker i Jysk Musik- og teaterhus’ foyer under festivalen.
Til Festival of Wonder 2011 har Johnny White og Amanda Wray skabt et cyklende hundeteater. Se dem i gadebilledet under festivalen og se hvordan de cyklende hunde laver deres dristige piruetter og står på hænder, mens de cykler. Oplev hele forestillingen, når det cyklende hundeteater stopper forskellige steder i Silkeborgs gågader.
Hundeshow på cykel