Teatro de Marionetas do Porto, Portugal: Omkring Samuel Beckett
I denne forestilling, som er blevet en ”klassiker” indenfor den internationale dukketeaterverden, skabes et helt unikt univers. I ”billeder”, der i stemningen minder om Magrittes malerier, bevæger dukkerne sig på de mest underfundige måder i deres søgen efter mening med tilværelsen.
Ikke uden humor, og med en unik og varieret dukkeføring og med flotte, helt specielle dukker, får denne dukketeaterforestilling tilskueren til at undre sig og på samme tid opleve totalt at blive opslugt af dette kunstværk indenfor dukketeatrets magiske verden.