
På åbningsaftenen har vi fornøjelsen at præsentere en helt speciel forestilling. Fra Krakow i Polen kommer Teatr Groteska og spiller forestillingen Homage a Chagall.
Forestillingen er inspireret af maleren Marc Chagalls liv og arbejde. Temaet i forestillingen er malerens store kærlighed til sin hustru, Bella.
Til at skabe dette sceniske møde med Chagalls kunst og kærlighed medvirker 11 dukke- og maskespillere, samt mange lys- og lydteknikere.
Forestillingen er støttet økonomisk af Teater Groteska, Den Polske Ambassade, Det Polske Kulturministerium, Adam Mickiewicz Institut, Nordea Fonden og Kunstrådet.
Åbningsceremoni med velkomsttaler af kulturudvalgsformand Steen Vindum, borgmester Hanne Bæk Olsen og kunstnerisk leder Ulla Dengsøe.
Åbningstalen holdes af den polske ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski.
Du vil også blive overrasket af små kunstneriske indslag, inden vi går over til aftenens hovedforestilling
– så glæd dig.
I anledning af festivalens 25 års jubilæum vil det glæde os, om alle vil komme festligt klædt til en festlig aften.
Velkommen til en spændende aften som start på festival of Wonder 2011.
Mere om åbningsforestillingen